Fire 7-Eleven pop-up butikker skal servicere 25.000 metalfans
Snart fyldes Refshaleøen med tusindvis af ’growlende’ metalfans, når dette års Copenhell lukker op for fire dage i helvede.
Op mod 25.000 metalfans ventes at indtage områderne omkring det gamle B&W-værft, og når sult og tørst melder sig hos det rekordstorepublikum, vil hele fire til lejligheden etablerede 7-Eleven butikker stå klar med gode sager til de tømmermandsramte og kølige drikkevarer i juni-varmen, fortæller kæden i en pressemeddelelse.
Copenhell har fået 7-Eleven til at etablere to butikker på campingområdet, der i store træk kommer til at fungere som almindelige 7-Eleven-butikker med det velkendte sortiment.
Derudover vil butikken ved shuttle-busserne og butikken på selve festpladsen primærtbyde på mad- og drikkevarer.
- Vi glæder os enormt meget til fire svedige dage på Copenhell. Vi vil gøre alt for at gøre publikums oplevelse endnu bedre med et stort udvalg af mad- og drikkevarer, men også lige de ting, man pludselig står og mangler, når man er af sted fire dage på festival.Vi har fx regnslag, hvis regnen – gud forbyde det –skulle bryde ud over Copenhell, siger Morten Vedel, Commercial Director hos 7-Eleven.
HellDogs og Englemad
Udover den specielle Copenhell-øl fra Royal Unibrew tilbyder butikkerne klassiske 7-Eleven-varer med nye navne. Der vil f.eks. være ’HellDogs’ til de hotdog-glade og ’Englemad’ til gæster, som ønsker sundere mad som f.eks. wraps og salater.
- Det er første gang, vi er med, så vi skal gøre os nogle erfaringer med festivalen og gæsterne, men jeg tror godt, vi kan regne med, at vores kaffe og croissanter går som varmt brød om morgenen på campingpladsen. Det samme gør vores udvalg af den sundere madog den mere klassiske fastfood, når folk er på vej til og fra campingpladsen, siger Morten Vedel.
Selvom 7-Elevens tilstedeværelse på Copenhell er ny, har 7-Eleven masser af erfaring med at drive butik uden for de normale salgssteder.
Kæden har de senere år været på CPH Pride, Distortion og Roskilde Festival, så Morten Vedel mener, de er klar til et feststemtpublikum.
- Vi sender 100 7-Eleven medarbejdere af sted på festival i de her fire butikker, og vi har det altid rigtig sjovt med de her begivenheder, der ligger uden for normalen. Vi har gode erfaringer, og folk kommer helt sikkert til at se mere til 7-Eleven på festivaler,til arrangementer og begivenheder – ingen tvivl om det, slutter Morten Vedel.
De to butikker på campingpladserne har døgnåbent, mens boderne på festivalpladsen og boden ved shuttlebusserne har åbent i festivalpladsens ’åbningstid’.